Uncategorized

Hamborg – det nye Berlin

Du har måske allerede været i Berlin et par gange – byen, der med sin historiske fortid, huser spændende fortællinger, og imponerende arkitektur. Men har du nogensinde været i Hamborg?

Hamborg har indtil videre været mere ukendt som feriedestination, men ikke desto mindre, har den meget at byde på. Den er billig og der er gode muligheder for at give den gas i nattelivet på den berygtede gade; Reberbahn.

Men Hamborg er også meget mere end det. Vi har lavet en lille guide over de 5 seværdigheder, du ikke bør misse, hvis du tager en weekend til Hamborg:

Gå en tur under Elben

Elbentunnel er en tunnel der går under Elben, som er et besøg værd. Indgangen ligger ved Landungsbrücke, der hvor kanalrundfartbådene ligger til. Tunnelen blev bygget før 1. verdenskrig for at forbinde havnen med byen og du kan tage turen på gåben, eller via bil. Dog skal du ikke lide af klaustrofibi, for bilen skal hejses op og ned i tunnelen ved hjælp af en gammel elevator, og du må højst køre med en hastighed på 20 km/timen.

Hafen city

Hamborg er mest kendt for sin enorme havn, som er en af de største i verden og mere end 800 år gammel. Husk traveskoene, og gå en tur langs vandet og kig på de enorme containerskibe eller tag en havnerundfart, så du kan få oplevelsen fra vandet.

Reeperbahn

Er du til fest og farver, eller er du bare ude på en aften gåtur, så er Reeperbahn, det sted, du skal være. Den 930 meter lange gade er fyldt med barer, diskoteker, pubber, butikker, der sælger voksenleg og stripklubber. Her er du garanteret en sjov aften.

Michaelis-kirken

En af Hamborgs varetegn, som ligger på en højderyg ved havnen er ikke til at overse i på Hamborgs skyline med sine 132 meter. Kirken er dateret tilbage til 17000-tallets baroktid. Hvis du finder en klar aften, har du mulighed for at nyde denne i kirkens spir, der giver et panoramabillede udover vandet.

Hamburg Fischmarkt

Kan du komme tidligt op, er det værd at besøge Hamborgs kendte fiskemarked/auktion. Her kan du overvære en lille del af de enorme mængder fisk, der hver dag passerer igennem hallerne og videre til de tyske restauranter og opkøbere.

Og tag turen hen over broerne imellem de imponerende tidligere pakhuse, som i dag huser kontorer, lejligheder, butikker og restauranter. Hamborg er en imponerende by fuld af oplevelser – husk at medbringe de gode travesko, for det er en seværdighed i sig selv at slentre frem og tilbage mellem de spændende kvarterer, der hver har sine særegne kendetegn.

God fornøjelse…