Blog

Glem ikke disse ting på din storbyferie

Storbyferier er noget som enhver vil kunne nyde, hvad enten man går efter de højkulturelle oplevelser og museerne, eller om man vil shoppe og spise på lækre restauranter. Verden er fyldt til bristepunktet med storbyer, og de er alle vidt forskellige, så man kan være sikker på at få fantastiske oplevelser, uanset om man tager til New York eller Shanghai.

Fælles for disse byer er dog, at der er nogle ting, som man absolut ikke må glemme at få med. Ting som man måske ikke umiddelbart vil tænke på, når man står herhjemme, men som man vil savne meget, hvis man kommer afsted uden.

 

Husk det rigtige tøj

Man kan aldrig være helt sikker på hvilket vejr man får, så det er klogt at være dækket godt ind. Husk derfor altid tøj, der kan benyttes uanset vejret. En tynd jakke, der kan beskytte mod vinden, men som ikke bliver tung og for varm, er uundværlig og tager ikke for meget plads op i kufferten. Derudover er en vandafvisende jakke en god ide, især hvis man skulle tage til London, der er berygtet for sit våde vejr.

Tag lidt pænt tøj med, så man kan tage på fine restauranter, uden at skille sig ud eller værre endnu være tvunget til at låne jakke og slips.

 

Diverse genstande

Der er ikke noget værre en gode minder, der kun er foreviget med et mobilkamera. Sørg for at tage et ordentligt kamera med, så dine minder kan stå knivskarp og i ordentlig kvalitet. De skulle gerne være værd at kigge på om 10 år også.

Læsestof må man ikke undervurdere, for det kommer altid ventetid eller tidspunkter, hvor man trænger til at koble lidt af. Der er en god bog det perfekte. Tag dog ikke for mange med, da de er tunge og fylder. Prøv evt. med en tablet, så du kan have hele bogsamlingen med i e-bogform.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *