Uncategorized

Costa del Sol på Ski

For mange er juletiden ensbetydende med at være sammen med venner, familie, naboer og tage til mange julefrokoster. Bagsiden ved de mange fester er at man konstant er på og man har følelsen af, at man måske ikke når at komme helt ned i gear imens ferien står på. Hvorfor ikke prøve en anderledes juleferie og smut på skiferie imellem jul og nytår? Her kommer nogle tips til nogle fede rejsedestinationer, når juleferien skal være på ski.

Italien

Alperne er navnet på bjergregionen som dækker lande som Frankrig, Østrig, Schweiz og ikke mindst Italien. Om sommeren kan det være varmt og frodigt, hvorimod de fleste steder i Alperne forvandles til et epicenter for de bedste skisportsudøvere.  Mange tager enten til Østrig eller Schweitz, når de skal vælge deres skiferie i alperne og med god grund, da begge lande har eminente pister og gode afterski muligheder. Italien er lidt en overset destination, hvor området Canazei bestemt er et godt sted at smutte på skiferie. Det er faktisk verdens største skiområde.  Her kombineres alt det bedste fra østrigske skikultur med ekstravagant italiensk charme. Derfor vil Canazei en oplevelse uden lige, hvis du skal på ski mellem jul og nytår.

 

Spanien

Spanie er ikke kun sommer, sol og sandstrande. Det er faktisk muligt at stå på ski flere steder i landet, hvor især områder som Pyrenæerne i nord og Sierra Nevada i syd har rigtig gode skisportssteder.  Hvis du skal til Spanien kunne netop Sierra Nevada være en fed destination.  Området ligger i den sydspanske bjergkæde af samme navn, hvor det rent faktisk er muligt at stå på ski indtil foråret, hvor man kan kombinere skituren med badetur om eftermiddagen.  Fordelene ved at tage til Spanien mellem jul og nytår er mange, du slipper for al den fede danske julemad og erstatte det med lette tapasretter. Derudover er priserne en del billigere end i alperne.  Det bedste skisportssted hedder Pradollano og fra mange af dens pister er det muligt at skimte kysten, hvorfor det gør området til en unik oplevelse.

 

Skandinavien

Alle de skandinaviske lande på nær Danmark har bjergrige områder, hvor mange af dem om vinteren er gode skisportssteder.  For danskere er der mange fordele ved at blive i Skandinavien når skiferien kalder. Først og fremmest er sprogene næsten de samme, hvorfor det er langt nemmere for børnene at finde legekammerater og man føler sig på en eller anden måde stadigvæk hjemme sammenlignet med en tur til Sydspanien, hvor sproget er diametralt modsat.  For det andet er transporttiden drastisk reduceret sammenlignet med en køretur til alperne eller Sydspanien.  Norge har noget af Skandinaviens smukkeste natur med store fjelde og fjorde med hvide bjergtinder i baggrunden. Ligesådan har de mange gode skisportssteder, hvor bl.a. Trysil er en populær rejsedestination.  Hvis du gerne vil til Norge og slippe for den lange køretur og alligevel gerne have bilen med, kan en tur med færge anbefales. For nærmere information omkring færgeruter, læs med her.